“Mange af dem, der er blevet dræbt siden kuppet, kommer fra vores generation, den vi kalder Generation Z. Vi havde netop fået stemmeret ved valget i november sidste år, og vi stemte på dem, vi syntes fortjente vores stemme.”
“Bagefter erklærede militærjuntaen, at valget ikke var foregået rigtigt, og det knuste vores hjerter. Det var vores allerførste valg, og det blev stjålet ved fuldt dagslys, mens hele verden så til. Vi har aldrig forventet os noget godt fra militær-terroristerne, men det her er det værste, jeg har oplevet.”
“Kan I ikke hjælpe med at redde vores land? Kan USA og FN ikke komme og hjælpe?
Vi er alle meget trætte, og jeg kan næsten ikke længere mærke min følelser, fordi der er så mange mennesker, der bliver dræbt.”
”Militærets vold bliver mere og mere brutal dag for dag. Da min familie mest består af ældre mennesker, bliver de hjemme hver dag og begræder de liv, der dagligt går til, og beder for dem, der er ude at protestere. Vi føler os ikke trygge mere.”
”Før kuppet havde jeg hele tiden travlt med min forretning, som jeg startede sidste år. Men efter at alt dette er sket, og alle de større banker ikke længere fungerer, så har jeg måttet lukke den.”
”Alle mine drømme forsvandt med ét slag. Nu går jeg ud og protesterer sammen med min mor. Vi er vrede og frustrerede. Vi føler ikke, vi har noget håb tilbage. Vi er bange for vores fremtid og for den næste generations fremtid.”